The North Face har ramt sin målgruppe - for real

Der ligger kun sko under mit juletræ

Nu er det meget snart den 24. december – allerede i morgen, faktisk. I den anledning har jeg tænkt mig at vise jer de ting som jeg har ønsket mig, og som jeg måske tror har fået en plads under juletræet. Hvis jeg derfor ikke har fået det jeg har ønsket mig, bliver jeg mega sur (just kidding). Det er stort set kun sko jeg har ønsket mig, og du får min julegave-liste lige her:

1: Nike Air Monarch IV

Min første ønskede gave er disse sko fra Nike – og jeg tror ikke du har undgået at se dem, for de trendede for vildt for et par måneder siden. Min guiltyness ligger dog bare i, at jeg er typen der først hopper med på en trend når den er slut. Sådan er det med alle sko. Jeg får aldrig købt dem før, efter de har været populære. Super mærkeligt. Men sådan er det.

2: Nike TEKNO

Jeg er også helt vild med disse sko fra Nike. De ligger lige på grænsen til min elskede chunkyness, og de samler lidt op på alle de chunky sko der er blevet lavet fra alle forskellige brands. Jeg er mega vild med dem, og er især vild med den lille plastik-detalje der er bagpå skoen, hvor sålen når sit ”højste punkt” – gav det mening?

3: Adidas YUNG-96

Når jeg lige sådan sidder og kigger tilbage på de forrige sko og faktisk ser dem samlet, går det op for mig hvor basic jeg fucking er. Hahaha, hvor er det sørgerligt. Men jeg har altså også et eller andet for disse løbesko (okay, jeg kommer aldrig til at løbe i dem, men det lød ret cool at sige det sådan). Der er igen noget chunk ovenpå skoen, som får skoen til at ligne en legoklods. Det er lige mig, haha. Også elsker jeg bare Adidas Originals.

4: PUMA AXIS

Årrrrh, jeg har glædet mig til at vise dem her frem, for jeg føler ikke der er nogen der kender dem på stående fod. Naturligvis sælges de sikkert på internationalt plan, men come on – det er der ingen der ser, når jeg har dem på. Jeg håber virkelig jeg får disse sko, men jeg har faktisk også ønsket mig et andet par som et alternativ – så jeg tror ikke jeg får dem. Men det er sgu også i orden. Man kan ikke få alt.

5: VANS OLD SKOOL

Haps. De mest basic sko der nogensinde er blevet solgt, kan måske blive mine. Jeg har ønsket mig disse sko fordi jeg mangler et par sko til når jeg skal i byen, hvor jeg altså ikke lige magter at få ødelagt mit fodtøj fordi en eller anden dummerjan skal kaste en drink udover mig. De passer ret godt til alle lejligheder, og ville klart også godt kunne gå til et fedt outfit. De er top-cool.

Det her var sådan de sko jeg har ønsket mig til i morgen, den 24. december. Jeg glæder mig til at se om nogen af ønskerne er gået i opfyldelse, men det vigtigste er tanken bag gaverne, så hvis ikke jeg får det jeg har ønsket mig er det helt fint – jeg sætter bare så stor pris på tanken om at give noget til andre. Så kære (mormor, morfar og mor), hvis ikke I har købt det jeg har ønsket mig, er det i orden. Jeg elsker jer alligevel! (Får det til at se ud som om at det bare KUN er min mor og mine bedsteforældre, der læser min blog. Hahaha, pinligt.

Jeg håber I får en skøn jul, og vi skrives helt sikkert efter – skriv meget gerne hvad du har ønsket dig herunder – jeg vil med glæde svare! Husk at sætte pris på alle de gaver I får – også selvom de måske ikke lige levede op til jeres forventninger. Familien er altid vigtigst.

xx Mathias

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The North Face har ramt sin målgruppe - for real