5 JULEFILM DU SKAL SE

F*ck fraværsreglerne

Jeg er ligeså sur som majoriteten af alle danske gymnasieelever. Og som du måske også ved, så er der trådt nye regler i kraft omkring elevens fravær i gymnasiet, og jeg er blæst totalt bagover i stolen på grund af den mangel på viden der er, omkring elevers fravær.

Regeringen har gennemført fraværsregler som siger, at man skal have 100 % fravær, hvis man ikke dukker op kl. 8:00 (sharp), og selv hvis man så skal på toilettet eller skal hente drikkelse, er man i zonen for pjækkeri. Det er totalt sindssygt. Især fordi at disse regler kommer til at ramme elever der faktisk har det svært i skolen.

Jeg har det dog meget ambivalent med de nye fraværsregler i gymnasiet – for selvom jeg overhovedet ikke er tilhænger af den der mistillid der er til landets elever omkring det at gå i skole, så kan jeg faktisk godt forstå Regeringen og Merete Riisager når hun siger, at man skal sætte pris på sin uddannelse, og sætte pris på retten til at gå i skole. For hvis vi kigger over på Amerikas skolesystem, så skal man selv betale sin skolegang. Der tror jeg nu ikke lige at man har lyst til at pjække, for der er det altså penge af egne lommer, man bruger. Og det er enormt værdifuldt.

Her i Danmark har vi glemt hvem der egentlig betaler for vores skolegang. Alle dem omkring os. Alle, der betaler skat – det er dem, der skal stå for regningen hvis du vælger at pjække – og det synes jeg vi har glemt. Også selvom fraværsreglerne er lige til at lukke op lave en vis ting i.

Men sådan her er det jo altid. Det er altid mindretallet der ødelægger det for flertallet – der er nemlig et forholdsvis stort mindretal der pjækker, og er klar over det. Når lille angst-ramte Mads sidder derhjemme og har vilde problemer med at komme i skole, så er det altså ham der tager lorten, fordi der er nogen der pjækker, og tager tilliden. For hvorfor skulle lille angst-ramte Mads ikke også bare pjække?

Til gengæld synes jeg heller ikke at argumentet om at ”man skal på toilettet” holder – okay, måske nogengange – men den allerstørste del af gangene, så skrider man enten fra klasselokalet fordi man keder sig som en syg, eller fordi man bare ikke gider være i skole. Der må gerne – for min skyld – være konsekvenser ved at forlade undervisningen. Men kan disse konsekvenser ikke hellere være lavere karakterer? Eller et eller andet, andet?

Jeg har en mærkelig følelse over lovgivningen – for intentionen er vel fin, men er du gal hvor er udførelsen bare ringe, og hvor er Regeringens viden om elevernes fravær egentlig dårlig. Til gengæld synes jeg at vi elever skal starte med os selv. Er det anstændigt at pjække, når vi ved at hele vores omverden betaler for vores uddannelse?

Mindretallet ødelægger det altid for flertallet – og det har mindretallet altid gjort. Men f*ck det er nederen anyways.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 JULEFILM DU SKAL SE