#MeToo: Alt hvad han ville var at danse

Det er ikke mandens ansvar at udregne pigens sind og lyst til fysisk berøring. Verden ville være kedelig uden ufrivillige og forbavsende fysiske berøringer fra det modsatte køn, for det er trodsalt et af menneskets grundværdier – at få opfyldt sine fysiske behov.

MeToo startede ud som en reel debat omkring en vis mandsdominans, som specielt havde vist sig i skuespillerindustrien. Derefter blev kampen vendt til en mandehadsk kampagne, da feminismen fik indflydelse på fænomenet.

Der er ingen mandsdominans
Metoo-kampagnen er en mandehadende kampagne, som støtter feminister i den chauvanistiske tilgang til mænd som vi altid har kendt til.

Det er altid kvinderne i Danmark som bliver sat i en eller anden offerrolle, som de ovenikøbet vil dele med hele verden – her på Facebook.

Hvis jeg derfor skal sætte mændene som et generelt offer, så kan jeg hermed vedhæfte mig at 13000 mænd årligt bliver seksuelt overgrebet, mens 33000 kvinder oplever denne slags overgreb fra mændenes side.

I Danmark findes der 40 krisecentre til kvinder, mens der kun findes seks krisecentre til mænd.
Vi hører aldrig om voldtægtssager i medierne hvor mænd har været offer fordi, at det ligge helt udenfor vores samfundsstruktur- og viden, at det mandlige køn faktisk bliver udsat for voldtægter.

Men i tiden efter voldtægter, bliver mænd tavse eller tackler situationen anderledes. Det er nok pga. mændenes trang til ikke at tiltrække opmærksomhed og dermed accept – og ja, det sagde jeg faktisk. Som mand.

”Feministerne kæmper for begge køn”
Ligesom en hver anden feministisk kampagne er søgelyset sat på at gøre mænd til noget som er nedværdiget.
Feministerne ?kæmper? ellers for alle sociale grupper i Danmark, hvor de i hvert fald selv siger, at mænd også er deres mærkesag, så savner jeg seriøsitet fra dem som skal vise sig at være feministerne.

Kampen fra den antivestlige opløsningfront (feminismen) er ikke længere en kamp som omhandler ligestilling eller lige vilkår – for dem har vi opnået i Danmark.

Nu er feminismen blevet en kamp med køn mod køn, hvor det handler om at opnå den største profitable accept.

Kvinderne vil ikke selv opgive deres kamp for magt, og ender derfor ud i at få en masse afmagt.

Denne kampagne bekræfter mig bare i, at kvindekampen ikke længere er ligestilling, men derimod er en antivestlig opløsningfront (som Eva Agnete Selsing så fint kalder det).