''Er det ikke kun piger der blogger?''

Sådan får du flere følgere

Jeg tænkte på at skrive et indlæg omkring mine egne erfaringer indenfor bloggeriet, og i den anledning tænkte jeg at det ville være relevant at præsentere lidt begreber indenfor blog-miljøet:

Når vi snakker om blogs er der en del ting der skal være i orden. Ikke kun din blog udaftil, men det er faktisk enormt godt for din ”forretning”, hvis du ved hvordan du skal bære dig ad på Google. Grunden til at jeg skriver Google er fordi, det er der, alle dine læsere kommer fra – enten ved hjælp af at søge på dig direkte på Google, eller på grund af genveje, der leder tilbage til Google.

Der er forholdsvis mange begreber indenfor den bedste rækkevidde, og derfor vil jeg tage de mest væsentlige punkter, der har hjulpet mig rigtig meget gennem tiden. Der vil også komme helt almindelige blogger-tips, som ikke kræver spor meget af dig, men som også kan være væsentlig. Lad os komme til sagen:

SEO:

 

SEOen er måske ikke så vigtig her på Bloggers Delight. Jeg kunne nemlig forestille mig at Bloggers Delight står for SEOen på ens indlæg, men det som det betyder, er ”Search Engine Optimization”. Det som denne søgemaskineoptimering står for er, hvor dit indlæg kommer frem på Google. Der er rigtig mange søgeresultater på Google med rigtig mange sider, og man kan tage det lidt som om at det er dem, du skal slå i ”key-words”, der passer til det, du skriver om.

Der er altså ingen facit på denne søgemaskineoptimering, for den afhænger af rigtig mange algoritmer. Men det var de basiske træk på denne optimering. Og den har virkelig hjulpet mig til at få mere trafik fra Googles søgemaskine.

Aktivitet:

 

Når jeg ser bloggere som mig selv, så ser jeg tit at det er som om at mange bloggere, der ikke er aktive i lang tid af gangen – og det kan skide ens læserbase enormt meget. For den er enormt skrøbelig. Hvis vi fx kigger hen på medier som Youtube eller Instagram, så har disse medier follow buttons, hvor man kan se hvor mange der aktivt har taget et valg om at følge en bestemt person. Det har vi sådan set også som bloggere, men forskellen er bare, at det ikke sker på samme niveau.

Som blogger er det de unikke besøgende der tæller. Man aner ikke hvem disse er, og ens trafik kan egentlig godt være enormt ligegyldig, for så længe man får unikke besøgere, så får man videreformidlet sin blog til andre. Derfor er det vigtigt at du på mange tidspunkter søger lidt ud af din niché og måske laver et overordnet indlæg, som kan have interesse for mange. Lidt ligesom det her indlæg. Jeg blogger mest om personlighed eller livsstil, men for at samle lidt flere mennesker og få endnu flere mennesker til at kende til min blog, laver jeg et sådan indlæg her.

Jeg skriver selvfølgelig også om det her fordi jeg er interesseret i det, men det er klart at rækkevidden også bestemmer en del. Så husk at være aktiv på dine medier, for ellers mister du rigtig hurtigt interessanter. Der skal ingenting til at glemme personer.

Blog-design:

 

VIGTIGSTE PUNKT – for mig i hvert fald. Det er så skingrende, vanvittigt vigtigt, at du har en pæn blog. På Bloggers Delight har vi bannerannoncer som godt kan skygge vores blog en smule, så derfor er det vigtigt at du har en indbydende og pæn blog. Gerne med symmetri og med noget specielt. Find en pæn skrifttype til dine indlæg, lav en præsentation af dig selv og hav et arkiv på forsiden. Så kører du.

Min erfaring er at folk ikke er super glade for skrigende farver på en blog, fordi det nemt kan blive uoverskueligt. Også kan det måske også virke en anelse uprofessionelt, for det er altså førstehåndsindtrykket af din blog der afgør om dine seere vil komme tilbage på din blog.

Det her var mine tre bedste råd til at blogge. Der er selvfølgelig mange flere faktorer, og det her er også kun mine personlige referencer, så don’t take it personal, hvis min personlige holdning har ramt din blog, haha! Der skal være plads til alle, og alle blogs er forskellige. Heldigvis for det.

Instagram

xx Mathias

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

''Er det ikke kun piger der blogger?''