Jeg vil ikke være voksen

Ugen der gik – Lærernes Dag, Nova Sushi og øl-smagning

Denne lørdag er nok en af de bedste, jeg har haft i længere tid. God morgenmad, ingen tømmermænd, en smule sol og god øl. Og jeg er produktiv med bloggen. Det hele kører faktisk, og i dag har jeg aftalt med min mor, at vi køber en kvalitetsøl og smagsprøver den for at se, om det kunne være en alternativ udvej med hensyn til øl, fremover (vilde overvejelser, ikke?).

Også har jeg faktisk også været på en ny sushi-restaurant i Næstved, som jeg synes er herre undervurderet. Alt var frisklavet, og sushien var virkelig billig men virkelig god – og studievenlig. En studiemenu med 24 stykker sushi koster 109,- kroner – er det ikke vildt? Faktisk så kan man også få 10% rabat på alle sushi-menuer i restauranten. Bare fortæl, at du kommer fra min blog – så får du rabatten ved kassen. Det smagte virkelig lækkert, og det er virkelig ikke sidste gang jeg besøgte dén restaurant. Det var virkelig lækkert. Her har du også nogle stemningsbilleder fra middagen.

Jeg har aldrig smagt sådan nogle sushi-rolls. Jeg er ret sikker på at selve rullen er lavet af friturestegt kylling, mens der er den lækreste paprika-aioli-dressing på toppen, samt orange kaviar. Det var virkelig en fed smagsoplevelse, og jeg kan kun anbefale et besøg – personalet var desuden skide hamrende flinke. Og mega entusiastiske – og det er ligesom ret vigtigt, hvis man vil være servicemindet i en restaurant. Ti ud af ti. Nå ja, også er der mig der ikke kan finde ud af at spise med spisepinde. Jeg øver mig! Men jeg er virkelig grim, når jeg koncentrerer mig, lol.

Torsdag kl. 15:35

 

 

 

Kl. 17:10

Vi har også købt en Leffe. Vi plejer altid at drikke Leffe på vores sommerferier i Italien, så det er ikke helt fremmed for os. Alligevel synes vi at øl og alkohol generelt smager bedst i sommerlige omgivelser. Vi lyder ikke spor misbruger-agtige, vel?

 

Jeg har forresten en eller anden indre kamp med mig selv om øl skal drikkes af et glas eller om det skal drikkes af et vinglas. Jeg har et eller andet obsessed relationship med mine kære vinglas, som nærmest kan bruges til alt hvis det skulle være – selv cola. Men jeg holder mig i skindet på den front. Cola skal i normale glas. Nå, men jeg har i hvert fald fået taget et par smukke billeder af den kære øl – og mig. Forresten, så sælger jeg det kamera som jeg har taget billederne med, så skriv meget gerne for interesse.

Kl. 18:44

 

 

Sidst, men ikke mindst, så arrangerede vi også i klassen at give vores klasselærer en lærergave, fordi det fredag, var Lærernes Dag. Og vores lærer blev herre glad for gaven. Billedet er jeg mindre tilfreds med, men der var også en Bamse-børnebog, fordi vores lærer har fået barn – også var der også andre småting. Det var helt klart ugens højdepunkt. Jeg har også lige lagt mærke til at hele min uges indhold er sket i torsdags. Jeg har ikke lavet andet i hele ugen, så jeg fik pludselig travlt torsdag.

Jeg kan virkelig anbefale sushien! Det er herre lækkert. Og nu skal jeg bare ligge her og se Netflix og nyde en af de få weekender, hvor jeg ikke skal lave alt muligt på. Nu har jeg også snart efterårsferie, og jeg glæder mig fandme til en sådan tiltrængt ferie. Opstarten efter sommerferien har været hård ved mig, og lige nu er jeg syg. Alligevel finder jeg gode serier på Netflix, som også kommer på bloggen inden efterårsferien. Hvad skal du lave på en solskinsrig lørdag som denne?

God weekend til dig!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil ikke være voksen